DKF's Orienteringsløb 2018-2019

13. september 2018 13:17 , af Maria Sell-Petersen

For Pokker, så er det allerede snart vintertid igen og så er der dømt Vinter-O-løbstid. Dansk Kano- og KajakForbunds årlige DKF-Orienteringsløb for alle klubberne i Københavnskredsen er allerede i gang med at planlægge årets vinterorienteringsløb og snart kan du igen tilmelde dig de 6 spændende løb, der henover vintersæsonen foregår i vores smukke nordsjællandske skove. Om du er ny, ung eller gammel betyder intet. Bare du kan løbe og har lyst til nyde skoven samtidig.

Orienteringsløbene finder sted ca. den 1. søndag i hver vintermåned fra oktober 2018 frem til marts 2019, hvor vi sammen med vores kammerater fra de andre kajak- og roklubber i Københavnskredsen, drager ud i de smukkeste nordsjællandske skove for at erobre dem med vores kloge forstand og gode ben, mens den friske luft suges helt ned i lungernes dybde, hjertet pumpes med en sund rytme og dopaminen rykker til lykkefølelsen.

Vil du læse mere så vælg den vedhæftede fil eller gå ind på Fælles/Vinter og vælg læs om orienteringsløb.

Vedhæftede filer