Julebanko – du kan stadig nå at tilmelde dig

6. november 2018 09:47 , af Lene Svanebjerg

Torsdag den 15. november kl. 17.45 afholder Bundproppen den årlige julebanko. Formålet er at samle penge ind til støtte for roklubben.

Der er mulighed for at vinde mange flotte præmier: And, kaffe, te, øl, vin, chokolade, Gavekort til Rema 100, Gavekort til spisesteder, gavekort til biografbilletter, gavekort til ro- og kajaktøj/udstyr og en stor gavekurv.

Prisen for middagen, lam med sovs, kartofler og ris á la mande er kr. 150, Pengene kan indbetales på Bankkonto 1551-5487080eller MobilePay 86783 (foreningsnummer). Du bedes skrive dit navn på overførslen.

Siden Bundproppen blev stiftet i 1950 er der blevet samlet en masse penge ind. Og blandt de donationer Bundproppen har givet roklubben kan blandt andet nævnes: Robåde, turkajakker, havkajakker, trailere, møbler, redningsveste, Flag samt pointsystemtavler. Bestyrelsen vil fortsat arbejde på at indsamle penge til støtte for klubben og vi håber, at I vil bakke op om vores arbejde.

Har I gode forslag til ting Bundproppen kan hjælpe med at samle penge ind til, så send forslag til bundproppen@skovshoved.dk så vil vi se på det. Vi kan ikke garantere at det bliver det forslag der doneres penge til, men vi er åbne for ideer.