Start ugen med noget godt - Cirkeltræning?

30. oktober 2018 10:08 , af Peter Rix

Kom godt i gang med vinterugerne hver mandag - KONDITION - STYRKE - SJOV!

Hver mandag, kl. 19,15 og hele vinteren udenfor skolernes ferie kan du starte ugen aktivt sammen med dine SR ro-venner.

Kom til Skovshoved Skoles drengegymnastiksal og oplev en styrkende og sjov start på ugen gennem Cirkeltræning, som er typisk 10-12 øvelser, vi gennemfører 20 sekunders intervaller, roterer til nye øvelse, indtil alle er gennemførte. Det gør vi typisk 4-5 gange med en "makker", oftest med pauser, men sidste på sæsonnen kan vi fristes til at køre to runder i træk. Ind imellem finder vi på nye måder at gennemføre, hvor der er indlagt konkurrencer - oftest ved højtider. Vi varmer op forinden - dels med lidt boldspil og almen opvarmning og efter træningen spænder vi ud. Det hele til musik af den, der nu er DJ. 4 instruktører skiftes til at vælge øvelser og lede holdet. Du finder gymnastiksalen skråt overfor Korsgårdsvej 16, gå ind ved sydsiden af hallen (så du har den på venstre hånd), og du kommer til en dør, hvor der sidder en trykknap i venstre side. Tryk på den og døren åbner sig. Hold til højre, så finder du gymnastiksalen.

Kom glad - og er du det ikke, så bliver du det :-) Kom bare - Du behøver ikke tilmelde dig, men kan altid finde tidspunkter i aktivitetskalenderen. (Kun for SR-medlemmer)