4 tirsdage (kl. 18-20) i november – opfølgning til januar.
Bliv bevidst om dine bevægelser i ergometeret gennem videooptagelser, så du kan se om du virkelig ror sådan, som du tror du gør.
Bøjer du i hoften – er skuldrene sænket – bruger du benene rigtigt? Har du ondt nogen steder efter rospinning?
Kom og få trimmet dine robevægelser, så du får det optimale ud af rospinningen de andre dage.
Vi kommer også ind på de mange ting monitoren kan vise dig om din roning, som du måske ikke vidste.
Du får individuel videofeedback og øvelser, der gør dig mere bevidst om den optimale rostil.
Pga videooptagelser og den individuelle coaching er der kun plads til max. 10 deltagere pr. gang
Til januar kan du så blive filmet igen og se om du har fået din nye rostil ind i kroppen.
Tilmelding i kalenderen.