Vinterens kajakvedligehold er planlagt

28. november 2017 21:31 , af Andreas Holt

Vinterens vedligehold af vores turkajakker er nu planlagt, og vi går i gang allerede i næste uge. Vi prøver et lidt andet koncept i år. Der vil være vedligehold ca. hver tredje tirsdag aften hvor vi alligevel ikke kan ro på grund af mørket.

Derudover søsættes initiativet "Roning eller reparation" ca. hver tredje søndag formiddag. Idéen er at hvis det er godt vejr, så skal vi udnytte lyset og fridagen til at komme på vandet. Hvis det derimod er dårligt vejr, så mødes vi alligevel og reparerer kajakker.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Vi lærer hinanden op efterhånden, og der er masser at tage fat i. Vi har pt. 50 registrerede skader på vores kajakker, så der er brug for at alle aktive turkajakroere hjælper til.

Datoerne er som følger:

  • tirsdag, d. 5 december
  • søndag, d. 17 december
  • tirsdag, d. 9 januar
  • søndag, d. 21 januar
  • tirsdag, d. 30 januar
  • søndag, d. 11 februar
  • tirsdag, d. 20 februar
  • søndag, d. 4 marts
  • tirsdag, d. 13 marts

Alle dagene er oprettet i aktivitetskalenderen hvor der er mulighed for at tilmelde sig.