Som noget nyt starter vi et vinterrekrutteringsforløb ved hjælp af eRoning. Her kan kommende medlemmer melde sig til introduktion i eRoning, det koster 250 kr. for 4 timer. Man kan melde sig til et hold via Motivu.
Når prøvemedlemskabet er slut, vælger de nye medlemmer en rodisciplin (kajak, havkajak, robåd), som de gerne vil fortsætte med hos os. I sommer informerede vi om tiltaget og siger stor tak til alle jer, der stiller op som eRoningscoache og dermed bidrager til at rekruttere nye medlemmer.
Hold 1 starter mandag den 10. november og foregår mandag og onsdag i 2 uger, hold 2 starter tirsdag den 11. november og foregår tirsdag og torsdag i 2 uger. Der er 4 hold der starter op i november samt 4 hold der starter op i januar.
eRoning foregår i robådshallen, træningen foregår i træningstøj, man skal medbringe drikkedunk.
Alle medlemmer opfordres til at bidrage med at udbrede budskabet. Der er link til Motivu på vores hjemmeside. Det man kun se, når man ikke er logget ind. Tag godt imod vores gæster, så I også dermed understøtter rekrutteringen.
eRoning er et virtuelt træningsfællesskab, som er udviklet af Dansk Forening for Rosport. Det består af videotræningsprogrammer for ergometer med knalddygtige instruktører. Det er med stor succes anvendt af flere klubber i vores nærområde til at få nye medlemmer godt igang med at ro.
Venlig hilsen
Bestyrelsen