Bagsværd Sø udgør Danmarks Nationale Rostadion for såvel rosporten som kajaksporten. Her er der permanent udlagt seks 2000-meter baner markeret med bøjer. Fire af disse baner er reserveret robåde og to baner er reserveret kajakroere.
På sydsiden af søen nedenfor Regattapavillonen ligger bådhallerne, hvor en række klubber, her i blandt Skovshoved Roklub har outriggermateriel liggende.
Roning på søen er kun tilladt hvis man kender og følger de særlige trafikregler, der gælder for aktiviteterne på søen.