Der er mange i roklubben som ror turkajak - den er lidt smallere, lettere og hurtigere end end havkajak, men samtidig er det dog muligt at have nogen bagage med i kajakken.
Billederne er fra Ramkvilla og Vastervik i Sverige, vi er 4-5 venner, som har roet i mange år i SR der har taget mange sommerture sammen i kajak, mest i Sverige fordi der er så mange muligheder med søer,elve og skærgård som giver en masse oplevelser.
Vi har den fordel at vi gratis kan låne kajakkerne som medlemmer af SR og resten er planlægning af turen og lidt praktisk med stativ på bilen eller bilerne - vi har ofte været 5-6 venner afsted i to biler.
Vi er interesserede i at komme rundt og se en masse flot natur, så ofte ror vi op til 50 km om dagen, så der bliver både plads til masser af god motion og samtidig hyggeligt samvær med gode rovenner i flot natur - og ofte har man det hele for for sig selv - derfor er der næsten altid en ny tur på planen til næste sommer.