Coastal roes med to scullerårer.
Coastalroning er for dig, der er til lidt mere fart, bølger og god roteknik. Coastalbåde er hurtige på stille vand og er samtidig sjov, udfordrende og sikker at ro i bølger. Båden surfer oven på bølgerne, hvor andre bådtyper typisk går gennem bølgerne. Båden er selvlænsende, når der kommer vand indenbords.
Skal du med på coastal instruktionsforløb i april 2026?


Prøvetur
Inden du tilmelder dig, er du velkommen til at få en prøvetur, før du beslutter dig.
Her kan du opleve hvordan det er at ro med to årer og fornemme, hvad en coastalbåd kan på vandet.
Vil du lære at ro coastal?
Er du frigivet i inrigger, har du direkte adgang til kurset.
Du vil lære coastal kommandoer, rotaget med to årer, teknik, bådens opbygning og udstyr, sikkerhed og samtidighed i båden mm. Du skal være indstillet på at bruge noget tid i starten, for at blive god til at ro coastal.
Inden instruktionsforløbet
Kom og deltage i fællestræning med andre nye coastalroere, hvor vi bruger eRoning, ergometer og slides i træningen. Vi arbejder med forbedring af rotaget, samtidighed og teknik. Det bliver sjovt og udfordrende med sved på panden.
Land til vandtræning i marts i ergometer
Turbohold Land til vandtræning i marts/april i ergometer, de sidste tre gange foregår i opholdsstuen
Fælles teori for alle: Torsdag den 9. april kl. 18.00-20.00
Instruktion og frigivelse 2026
Fælles kagetur til Fiskerihavnen for nye og erfarne roere mandag den 18. maj 2026 kl. 17.30.
Ture målrettet nye roere
I løbet af sommeren arrangerer vi dag- og aftenture målrettet de nye roere.
Vi afholder en weekendtur til Skovserro (roklubbens sommerhus nær Lynæs ved Hundested) 19. - 21. juni 2026 (fælles aftensmad fredag den 19/6 - slut rotur sidst eftermiddag søndag den 21/6-2026).
Efterfølgende coastaltræning for nye roere
Når du er frigivet
Efter du er frigivet, er du meget velkommen til at deltage i klubbens faste aktiviteter.
Tilmelding i aktivitetskalender
Tilmelding: skriv til robaad@skovshoved.dk, hvis du er interesseret i at deltage i coastal instruktionsforløb i april. Derefter vil du blive kontaktet af den ansvarlige for instruktionsforløbet.
Påklædning:
Velegnet rotøj. Vi går på vandet, selvom det regner og blæser, husk skiftetøj. Neopren sko er tilrådelige, da du skal regne med at få våde fødder.


