Kajakpolo er et actionpræget holdspil der indeholder det bedste fra polo, håndbold og kajak. Kunsten består i på én gang at holde styr på bold, kajak og ikke mindst balancen. I Skovshoved Roklub kan vi godt forstå, at kajakpolo kan være et anderledes og sjovt indslag til en hver polterabend og et firmaarrangement.
I Skovshoved Roklub kan vi dog ikke tilbyde kajakpolo som arrangement, da klubben er drevet på frivillig basis, samt at Skovshoved Roklubs ulykkeforsikring ikke dækker personer, som ikke er medlem i klubben.
Har du derimod lyst til at prøve kræfter med kajakpolo som fritidsaktivitet, er du velkommen til at komme til en prøvetræning. I så fald kontakt kajakpolochefen på kajakpolo@skovshoved.dk.