Kajak - SUPER SOMMER weekend-tur i SkovserRo med godt rovand!

17. juli 2025 12:00 , af Lars Ørtoft

Kære alle turkajak og havkajak roere i SR

Vi har besluttet os for at flytte den oprindeligt udmeldte tur en uge i forhold til tidligere udmeldt, så det nu hedder fredag den 15. – søndag den 17. august 2025

Hermed et tilbud til alle turkajakroere i SR. Er du kanin fra i år, sidste år - eller tidligere, eller instruktør, så er I alle velkomne på vores tur til Skovserro med tilmelding her .

Er der være nogle ”havkajakroere, som skulle have lyst til at joine os”, så skal I være så hjerteligt velkomne og tilmeld dig her!

Hvad angår roning, så tager vi nok den første tur fredag aften. I ugen op til turen aftaler vi indkøb til fælles spisning - og hvem der køber ind. Har du mulighed for indkøb - eller vil være tovholder på madlavning på nogle måltider – eller pakning/transport af kajakker, så giv endelig besked.

Planen er:

Bjarne kører fra Østerbro fredag kl. 15 og kører nordpå og kan tage 1 eller max 2 med fra Østerbro, Hellerup eller SR.

Lars kommer med traileren i SR kl. 15 og kan have 3-4 med i bilen. Ankomst Skovserro ca. kl. 17. Folk pakker selv deres kajak, vest, pagaj og cockpitbetræk - eller laver en aftale med nogle af de andre deltagere om at pakke deres kajak.

Et budget for fælles mad fra aftensmad fredag til frokost søndag inkl. kaffe vil ligge på omkring 300 kr./person, men det bliver sikkert mindre. Der er også mulighed for at deltage fra fx fredag til lørdag eftermiddag. I så fald bliver det selvfølgelig billigere, at deltage. Vi afregner for maden deroppe. Drikkevarer medbringes til eget forbrug.

Vil du med, men med evt. kortere tid - så kontakt os af hensyn til indkøb.

Påregn at afsætte 1 time til diverse vedligehold af hus og have.

Tilmeld dig snarest i aktivitetskalenderen på klubbens hjemmeside med tilmeldingsfrist 11.08.2025

De bedste hilsener – Lars og Bjarne

Vedhæftede filer