Robåd - Kom til prøvetur i en inrigger- eller coastalbåd

24. august 2026 21:22 , af Susanne Bærentsen

Kom og få en oplevelse - prøvetur i en inrigger- eller coastalbåd ;-)

Søndag den 27. september kl. 12.00–13.00 inviterer Skovshoved Roklub til prøvetur fra Skovshoved Havn.

Har du lyst til at prøve kræfter med roning – eller er du allerede medlem i roklubben og ror en anden bådtype? Så kom og vær med. Tag også gerne en ven, veninde eller kollega med.

Du får mulighed for at prøve at ro i inrigger og/eller coastal – to forskellige bådtyper, som hver især giver en forskellig oplevelse på vandet.

Roning giver både motion, fællesskab og masser af gode naturoplevelser, og i Skovshoved Roklub har vi et aktivt klubliv med mange forskellige ro- og sociale aktiviteter.

Praktisk

  • Medbring tøj, som du kan bevæge dig godt i – og gerne noget varmt samt praktiske sko med fast og flad sål. Husk, det kan være køligt i slutningen af september.
  • Du skal kunne svømme mindst 600 meter.
  • Vi ror med redningsvest på prøveturen.

Tilmelding

  • Tilmeld dig hos rochef Karin Hansen på robaad@skovshoved.dk.
  • Er du allerede medlem af Skovshoved Roklub, kan du blot tilmelde dig aktiviteten i kalenderen.

Vi glæder os til at se dig i Skovshoved Roklub!