Stærk Skovshoved-repræsentation til Junior International Championship Kajakpolo 2025

30. juli 2025 14:08 , af Nikolaj Henum

Hvert andet år afholdes Junior International Championship i kajakpolo for ungdom, og i år gik turen til Belfast fra den 22. til 28. juli. Danmark stillede op med hold i U14-, U16-, U18- og U21-rækkerne – og de unge danskere leverede flotte resultater!

Det blev til bronzemedaljer til både U14- og U18-holdene, mens U21 endte øverst på skamlen blandt de danske hold med flotte sølvmedaljer.

Skovshoved Roklub var rigt repræsenteret på tværs af aldersgrupperne:
På U14-holdet deltog Nico Winther, mens Josua Hjuler Graff Steenballe var med på U16. Hele fem ud af otte spillere på U18-holdet kom fra Skovshoved – Xander Hussmann, Waldemar Heemstra-Iwersen, Osvald Bergqvist, Gustav Nordstrøm og Hubert Henum. I U21-rækken var Caspar Polczynski med til at sikre det flotte danske resultat.

Turneringen bød på masser af intense og spændende kampe – især bronzekampen i U18-rækken blev en gyser. Her vandt Danmark 2-1 over Frankrig efter Golden Goal.

Et stort tillykke til de unge talenter!

Billedtekst: Bronzemedaljer til U18 landsholdet fra venstre
Xander Hussmann, Gustav Nordstrøm, Waldemar Heemstra-Iwersen, Valdemar Dalgaard, Osvald Bergqvist, Hubert Henum, Johannes Gulstad, Luca Lauersen