Europas største kajakpolo-stævne for klubhold blev traditionen tro afholdt i pinsen i Essen.
Der er stor rift om pladserne, og i år havde ungdomsholdet fra Skovshoved Kajakpolo sikret sig en eftertragtet deltagerplads.
Holdet markerede sig flot i U16-rækken, hvor de kvalificerede sig til finalespillet. Her måtte de dog se sig slået af det stærke tyske hold Tuss Warfleth, som vandt samlet 10-7 over to kampe.
To drenge, Caspar Frej Polczynski og Xander Huusmann fra Skovshoved Roklub stillede desuden op for Neptun Kajakpoloklubs U21-hold, der gik hele vejen til finalen. Her blev de dog besejret af det hollandske hold – Deventer U21.
To skovsere strøg helt til tops på topscorerlisten
Selvom det ikke blev til guld, var Skovshoved i den grad repræsenteret på topscorerlisterne i de respektive rækker.
I U16 blev Hubert Henum topscorer med 21 mål i U16 rækken, mens Caspar Frej Polczynski, der spillede for Neptun U21, sluttede øverst i U21-rækken med 19 mål. De to skovserspillere har tidligere delt topscorerhæderen ved VM for U16 og U18 for to år siden.
Til juli skal de igen i aktion ved ungdoms-VM i Belfast – og mon ikke, de endnu en gang vil få nettet til at blafre og sætte Skovshoved Roklub endnu engang på verdenskortet?
Også Jacob Soja og Andreas Lund Christensen og August Søgaard var repræsenteret fra Skovshoved Roklub. De tre stillede op i den bedste række - Mens – 1st.class, for henholdsvis Neptun, RKV Berlin og VK Berlin.