Polohåndbogen

Senest opdateret: 05.01.25

Organisation
Organisation

Følgende beskriver hvordan afdelingen er organiseret (poloudvalg).
Organisationsdiagrammet er opdateret d. 01.05.2026.
Organisationsstruktur 2026

Ansvarsfordeling
Ansvarsfordeling

Det er til enhver tid formanden for Skovshoved Roklub, valgt på generalforsamlingen, der har det overordnede ansvar og bestemmelse i alle afdelingerne. Efter formanden er det for poloafdelingen den til enhver tid siddende polochef (valgt på generalforsamlingen).

Polochefen

  • Overordnet politisk og økonomisk ansvarlig for afdelingen
  • Kan uddelegere opgaver og ansvar til menige medlemmer og udvalg

Poloudvalg

Poloudvalget tegnes af de personer, der varetager ansvarsområder/tillidsposter under Polochefen. Beskrevet i organisationsdiagrammet ovenfor.

Trænerforum

Er en selvsupplerende gruppe af trænere der varetager effektueringen af afdelingens sportslige politik omkring målsætninger og strategi.

  • Koordinering af materielanskaffelser med Materielchefen
  • Udtagelser (hvem spiller på hvilke hold)
    • Damer - pt. træner damer sammen med division. Det er klubbens ønske at få et damehold med brutto 15 spillere.
    • Junior - Det er klubbens ønske at fastholde og udvikle ungdom til brutto 25 spillere
    • Division - Målsætningen er en bruttotrup på 20 spillere
    • Liga - Målsætningen er en bruttotrup på 15 spillere
  • Koordinering af bådtildelinger med Materielchefen
  • Koordinering af træning
  • Koordinering af deltagelse i turneringer og sørger for tilmeldinger
  • Planlægning af afholdelse af "Aktiv Sommer"
  • Skolepolo - har ansvaret for kontakt til skole, og udførsel af Skolepolo projektet.

Materielchef

En koordinerende stilling, der har det overordnede opsyn med afdelingens materiel. Under sig har han/hun specialister til at varetage de enkelte felter jf. organisationsdiagrammet.

  • Koordinering af vedligeholds aktiviteter
  • Koordinering af materielanskaffelser med Trænerforum og Polochefen
  • Koordinering af bådtildelinger med Materielchefen

Kommunikation

Er koordinerende led i forhold til al kommunikation både internt i klubben samt eksternt. Under sig har denne post specialister der varetager detaljerede dele jf. organisationsdiagram.

  • Koordinere kommunikationsopgaver, herunder hjemmeside
  • Ansvarlig for at kommunikationen følger politik og retningslinjer
  • Medier, herunder Villabyerne, men ikke begrænset til dette
  • Koordinere fonds- og sponsoraktiviteter

Kildeskovshallen

Er koordinerende led i forhold til al kommunikation med Kildeskovshallen.

  • Kildeskovshallens kontaktperson
  • Forhandling af haltider i Kildeskovshallens svømmehal-udvalg
  • Deltage i diverse møder der afholdes af Kildeskovshallen

Medlemmets ansvar

Medlemmets ansvar

Vi syntes alle sammen at det er sjovest at sidde i en båd og spille det spil vi er her for. Vi er dog alle medlemmer af en klub, og hvis vi som klub og afdeling skal kunne have et organiseret tilbud, og herunder have materiel, trænere og kunne deltage i turneringer, ja så kræver det et stykke arbejde på land også.

Vi har som medlemmer af klubben, og afdelingen, et ansvar for at alle de opgaver der er, bliver løftet. Det er alt fra vedligehold af vores materiel, til organisering af træning til at skrive indlæg til de forskellige medier vi gerne vil eksponeres i. Alt dette er der ikke nogen der på magisk vis løser for os.

Det er derfor vigtigt at vi hele tiden arbejder ud fra følgende:

Det er ikke nok bare at gå til kajakpolo i Skovshoved Roklub.
Vi har alle et ansvar for at løfte opgaver ved siden af i videst mulige omfang.
Er vi mange, bliver opgaverne små og er hurtigt overstået, og vi når hurtigere vores mål.

Det er vigtigt at forstå, at hvis der ikke er hænder nok, så brænder de få ud der lige nu løfter, og opgaverne vokser bare. Løftes opgaverne ikke, bliver der gradvist konsekvenser i form af mindre budget til aktiviteter, og færre muligheder for at udøve vores sport i de fantastiske rammer vi har i dag.

Derfor:

Meld dig under fanen.
Vær en del af successen.

Trænerforum
Trænerforum

Det er trænerforummets opgave at varetage hvordan klubbens og afdelingens sportslige aktiviteter afholdes. Trænerforummet har tildelt beslutningskompetence og mandat til at varetage tildelte opgaver af polochefen gennem de kompetencer der er tilknyttet gruppen. Øverste myndighed vil til hver en tid være polochefen.

  • Få udarbejdet en målsætning til vores træningstimer og hvem der har ansvar for de forskellige områder og teknik.
  • Udarbejde strategi for uddannelse af trænerne i SR. Og eksekvere denne.
  • Sørge for at der er relevant træner kompetence til rådighed for de enkelte hold, eller gennem uddannelse opnå dette. Trænerforum indstiller relevante personer til ønsket uddannelse.
  • Faste træningsprogrammer – opvarmning, kast, forsvar, angreb gerne med gennemgående øvelse og spillestil således alle SR kajakpolospillere får den samme ”uddannelse”.
  • Få udarbejdet nogle træningsprogrammer som lamineres og ligger tilgængeligt på trænings stederne både sommer og vinter.
  • Fejlrette – evt. bruge ligaspillere til at fejlrette lavere rangerende hold.
  • Roteknik – specielt til nye spillere. Hvor torsdage kunne bruges til dette.
  • Planlægning af sæson således der toppes på de rigtige tidspunkter incl. nødvendige eller perioder med afslappet træningsniveau.


Det er desuden Trænerforums opgave, at indrive pokaler i December, og finde nye værdige modtagere af pokalerne ved generalforsamlingen. Navne skal være fundet og afleveret til Polochefen 1. Januar.

Fiberbådsrettigheder

Fiberbådsrettigheder

Formålet er en beskrivelse af fiberbådsrettighederne, hvem som har brugsretten til en fiberbåd, forpligtelser for fiberbådsberettigede, og kompetencetildeling.

Udgangspunktet for alle både i Skovshoved Roklub er, at de tilhører klubben. Samme udgangspunkt gælder ved aftaler indgået mellem Skovshoved Roklub og spilleren, hvor båden er købt i fællesskab. 

Tildeling af brugsret

  • Brugsretten af en fiberbåd kan gives som en ene- eller deleret. 
  • Kravet for tildelingen er en fortsat vedvarende træningsindsats. 
  • Den indstillede spiller skal have tilstrækkelig gode færdigheder, før en båd kan blive tildelt, således at skader ved forkert brug modvirkes.
  • Registreringskravene og en vedvarende træningsindsats gælder fortsat for allerede fiberbådsberettigede.

Fiberbådsberettigedes forpligtigelser

  • Fiberbådsberettigede har til enhver tid en vedligeholdelsespligt af den tildelte fiberbåd, og er ansvarlig for bådens lovlige og ordensmæssige stand ift. gældende regler til stævner.
  • Klubben betaler for materialer og materialechefen forestår vejledning i vedligehold.
  • Ved misligholdelse af vedligeholdelsesforpligtigelsen kan den fiberbådsberettigede miste sin fiberbådsrettighed. Endvidere kan klubben kræve erstatning eller opkrævning af et reparationsgebyr, svarende til skadernes omfang. Almen slitage ved brug, er ikke en misligholdelse af vedligeholdelsespligten.

Trænings- og arbejdskrav

  • En vedvarende træningsindsats udgør samlet 60 træningspas og kampe, som følger kalenderåret.
    • Træningspas skal registreres på rokort.dk. egen registrering af træningspas er ikke en mulighed.
  • Fiberberettigede forpligter sig til at deltage ved min. 5 arbejdsdage i klubben,
    • Arbejdsdage kan være fælles; reparationsdage, klargøring af baner, turnerings klargøring og rengøring etc. 

Kompetencetildeling

  • Trænerforum står for den objektive og subjektive vurdering af tildelingen, efter en indstilling fra den pågældende træner/holdleder.
  • Tildelingen sker inden for de økonomiske rammer, hvis det skønnes muligt og hensigtsmæssigt.
  • Trænerforummet skønner entydigt, hvem som er fiberbådsberettigede.
  • Rettigheden til brugen af afdelingens materialer, kan kun gives af poloudvalget og Trænerforummet, hvor polochefen er øverste myndighed. Uoverensstemmelser skal afklares på kajakpoloudvalgsmøder.
  • En fiberbådsberettiget, som misligholder sine forpligtelser, kan som udgangspunkt ikke tildeles en ny fiberbåd. 
  • Trænerforummet kan helt ekstraordinært give dispensation, uagtet af om ovennævnte krav er overholdt.

Den prioriterede fordelingspolitik

Landsholdspillere 
(U-18, U-21 & senior)

har fiberbådsrettigheder

Liga herre 

har fiberbådsrettigheder, forudsat at der deltages i fortsat og vedvarende træning.

dame liga

har fiberbådsrettigheder, forudsat at der deltages i fortsat og vedvarende træning.

Junior

har fiberbådsrettigheder, forudsat at der deltages i fortsat og vedvarende træning. 

Div. herre

som udgangspunkt ikke fiberbådsrettigheder, men kan i særlige tilfælde opnås.

 

Materiel

Materiel

Det er materielchefens opgave at holde opsyn med afdelingens materiel. Det er materialechefens opgave at koordinere med sine specialister, således at materialet bliver vedligeholdt så det hele tiden er i overensstemmelse med de regler vores sport er underlagt.

Materialechefen har bemyndigelse til at udstede forbud mod at benytte dele af materiellet grundet vedligehold.

Materialechefen koordinerer med Trænerforum med hensyn til hvilket materiel der skal indkøbes.

Hvis man opdager mangler og skader på udstyret, skal der rettes henvendelse til materielchefen eller relevant specialist (se organisationsdiagram). Alle aktive spillere har ansvaret for vores materiel. Det er altid billigst at reparere skader så tidligt som muligt, og hermed kan det omtalte materiel hurtigst returneres til aktivt brug.

Alle aktive spillere har desuden ansvaret for at bådhalsreglementet, jf. bilag 1, overholdes, således at der passes på klubbens udstyr, bådhallen holdes rent og ryddet, samt at de næste brugere forefinder de bedst mulige forhold.

Rotursregistrering

Rotursregistrering

Hver gang du er på vandet, skal du registrere din tur på rokort.dk – dette er et krav for alle medlemmer både af hensyn til sikkerhed i forhold til roture på vandet og af hensyn til synliggørelse af vores aktivitet.

Der bliver registreret for antal gange på vandet og ikke km for poloafdelingen. 1 gang på vandet registreres som 1 km, fx vil 17 gange på vandet være registreret som 17 km.

Antallet af ture registreret er et udtryk for hvor aktive vi er, og et grundlag for budgetforhandlingerne i klubben. Er vi derfor glemsomme, så bliver det sværere at få vores budget igennem.

Det er desuden det eneste værktøj vi har, når vi skal forhandle tid i svømmehallen.

Jf. bilag 2 for vedledningen for rotursregistrering i løbet af vintersæsonen.

Turafregning

Turafregning

Der skal afregnes efter alle turneringer, både international og nationale turneringer. Man afregner pr. hold, det vil sige at hvis et hold kan nøjes med en bil, betaler alle i bilen for diverse udgifter. Og hvis man bruger to biler eller mere, deler holdet udgifterne for alle biler. Der gøres dog undtagelse hvis man ikke kører som et hold, men kører alene.

Evt. tiskud til afvikling af udenlandsture skal fastsættes af Trænerforum i samarbejde med Polochefen.

Vedr. ture i samarbejde med andre klubber skal der udarbejdes særaftale for hver tur med separat afregning.

Der vil ikke blive udbetalt nogen form for tilskud (hverken turneringsgebyr eller andet) til ture før der er afleveret en artikel der kan sendes til Villabyerne som minimum. Trænerforum kan afkræve yderligere afrapportering, og disse kan også være forudsætning for tilskud til turen.

Artikler der skal sendes til eksterne medier, skal godkendes af kommunikationschefen før de accepteres. Kun kommunikationschefen må sende materiale videre til medier.

Nye medlemmer - retningslinier

Nye medlemmer - retningslinier

Der tilstræbes at afholde et introkursus i vintersæsonen og et introkursus i sommersæsonen, således at der kan opnås bedre fastholdelse og udnyttelse af trænerressourcer. Nye medlemmer kan dog optages gennem hele sæsonen efter aftale med enten trænerforum, eller de enkelte trænere.

Klubbens overordnede regler for kontingent skal til hver en tid følges. Der er pt. En aftale om at der betales fuldt kontingent frem til 1. august, og herefter halvt kontingent.

Det er Trænerforums opgave at aftale hvilke ressourcer der er til rådighed i forhold til begyndertræning, således at denne indsats løbende kan tilpasses til virkeligheden.

Nye medlemmer som ikke har roet tidligere skal opfordres til venstreskivet pagaj (resten af discipliner i SR turkajak og havkajak benytter venstre skivet pagaj).

Afholdelse af div. Øst turnering

Afholdelse af div. Øst turnering

Det hold der skal spille turneringen står selv for alt op – og nedtagning af mål, banetove etc.

Husk at tage pænt imod de andre hold, evt. aftale at mødes med dem ved indgangen og vise dem til rette.

Holdet står selv for at dømme eller finde dommere til kampene, være sekretærer og ind-rapportere resultaterne.

I samarbejde med materiale chef, sørge for at materialet til afvikling af kampene er i forsvarlig og tilfredsstillende stand.

Frigivelse i polokajak
Frigivelse i polokajak

§1 Frigivelse i polokajak

For frigivelse i polokajak gælder endvidere:

  • Roeren skal kende og anvende almindelig polokajak roteknik, (støttetag, styretag, ind- ud- stigning)
  • Roeren SKAL kunne rulle sikkert med og uden pagaj.
  • Roeren skal kunne udføre en makkerredning (X eller T redning) i uroligt vand.
  • Roeren skal kende til Søsportens sikkerhedsråd's pjece "Lov og ret", der beskriver
  • Være fyldt 14år (Under 18år kræves forældre / værges samtykke ).
  • De grundlægende regler for færdsel på vand, samt have viden om vind, vejr og kulde.
  • Frigivelse sker af trænerforum eller polochefen.

Det er til enhver tid trænerens/holdlederens bedømmelse om roeren kan blive frigivet på trods af gennemførelse af ovennævnte krav. Det er f.eks. lovligt at diskvalificere roere, der kun har vist ringe fremmøde i forbindelse med det planlagte instruktionsforløb.

Generelt henvises til klubbens regler for polokajakfrigivelse og polokajakanvendelse.

§2 Regler for alm. roning i polokajak

For frigivne poloroere gælder:

  • Der må kun roes i passende vejrforhold.
  • Der må kun roes fra solopgang til solnedgang +/- 30 min.
  • Roere under 18 år må kun ro ud hvis de er mindst 2 frigivne roere

§3 Vinterfrigivelse

Giver ret til at ro udendørs uden for den almindelige rosæson (er til enhver tid bestemt af klubben).

Skovshoved Roklub’s regler for vinterroning skal være kendt og overholdes. Derudover skal §1 og §2 være opfyldt.

Roeren skal have roet mere end 1 sæson i polo – eller anden kajaktype.

Roeren skal i løbet af sommersæsonen have trænet/roet stabilt og ofte.

Maksimal afstand fra land er 25 meter

Juniorer og divisionsspillere må ikke ro alene.

Frigivelse sker af trænerforum eller polochefen.

Træning

Træning

Generelt

Hvert enkelt hold skal afholde et statusmøde i starten af året. Som minimum skal følgende dagsorden igennem til dette møde:

  • Gennemgang af kajakpolohåndbog
  • Oplæg fra hver spiller med “hvad vil du med kajakpolo”, træningsindsats, tidsforbrug og ambitioner som individ. Du skal være ærlig og der skal være plads til alle.
  • Holdets målsætning og krav for at være på holdet.
  • Plan for næste sæsons træning og deltagelse ved turneringer
  • Evt.

Der møder en op fra Trænerforum, som ikke er den faste træner/holdleder til statusmøde som mødeleder. Det er holdlederens ansvar, at få indkaldt til møde og senest ultimo januar.

Herudover afholdes min. et fælles statusmøde for hele kajakpoloafdelingen. Typisk i oktober/november.

Der er specifikke krav for hvert enkelt hold. Disse krav omhandler færdigheder, samt taktisk forståelse. Træneren/holdlederen sætter disse krav for det hold han/hun er tildelt, i samarbejde med trænerforum. Trænerforum fordeler spillere på hold, ud fra disse krav.

 

Sommer

Trænerforum koordinerer træningstider i foråret, som lægges ind i holdsport.dk, samt på skovshoved.dk. Hvert enkelt hold planlægger selv deres tider, men koordinerer gennem Trænerforum.

Træningstider fremgår af siden aktiviteter.


Vinter

Om vinteren trænes der i Kildeskovshallen. Der anvendes KUN plastic både i hallen af hensyn til bådenes holdbarhed samt svømmehallens hygiejne samt kanterne.

Vintertræningen er en besværlig tid, da vi er begrænset på både plads, tid og materiel. Det er derfor vigtigt at alle er løsningsorienteret med stor tålmodighed og rummelighed.

Der skal altid tilmeldes på holdsport.dk. Såfremt der er flere tilmeldt end der er både til, er det først til mølle, dog prioriteres dem træningstiden er tildelt.

Er der konsekvent for mange til træning, er det Trænerforum der prioriterer suverænt hvem der kan komme til træningen.

Helårs aktive prioriteres over deltidsspillere. Og spillere der har tillidshverv prioriteres over dem der ikke har.

Bortvisning

Spillere kan bortvises fra den enkelte træning eller træningerne generelt, hvis vedkomne ikke bidrager til en kontinuerlig træning. Eksempler på dette er nedenstående:

  • Gentagende gange komme mere end 5 min. forsent.
  • Upassende opførelse.
  • Overtrædelse bådhalsreglement (bilag 1).

Er ovenstående gældende kontaktes polochefen, som skriftlig advarer vedkomne. Ved tre advarsler er vedkomne ikke velkommen til at deltage ved træningen i afdelingen. Jf. i øvringt §8 i klubbens vedtægter. 

Sociale arrangementer

Sociale arrangementer

Det vil altid blive støttet hvis nogle har lyst til at lave sociale arrangementer for hele afdelingen. Jo bedre vi kender hinanden på tværs af hold, jo sjovere er det at være en del af klubben.

Der opfordres på det kraftigste til at deltage i vigtige klubarrangementer. De vigtigste er listet herunder, men ikke begrænset til disse.

  • Generalforsamling
  • Standerhejsning
  • Kanindåb
  • Standerstrygning

Jo mere synlige vi som afdeling vi er, jo nemmere er det for os at få ressourcer til at opnå de ting vi gerne vil.

Bilag 1

Bilag 1 - Bådhalsreglement

 

Bådhalsreglementets formål fungerer, some en venlig reminder om,

  1. Behandle alt udstyr ordentlig
    • Smid ikke med udstyret.
    • Hæng alle veste pænt og ordentligt op - de må ikke ligge på gulvet.
    • Læg alle tingene på plads og ryd op efter jer.
  2. Fiberbåde
    • Fiberbåde er kun til fiberrettiget og må som udgangspunkt kun benyttes af dem bådene er tildelt til
    • Alle fiberbåde har deres egen plads
    • Læg ikke fiberkajakker direkte på beton, asfalt eller lign. - Der ligger måtter i klubben.
  3. Hold bådhallen tør - bådhallen er ikke beregnet til så meget fugt
    • Spraydecks hænges over tildelt/privat båd eller tages med hjem.
    • Andre spraydecks hænger ved geckoerne og er til alles afbenyttelse, hvis de hænger i klubben.
    • Tøm kajakkerne helt for vand UDEN for bådhallen.
    • Der må ikke tørres rotøj i bådhallen.
  4. Klubben er ikke nogen opmagsinering 
    • Tag jeres private ting med hjem, som fx soveposer, telte.
  5. Skab i bådhallen
    • Skabet indeholder to hylder
      • På den øverste hylde er der alt nødvendigt udstyr ift. pumpning af bolde.
      • På den nederste hylde er der remme til at pakke kajakker på vil eller trailer.
    • Man kan få koden til skabet ved materielforvalteren
  6.  Navn på udstyr
    • Der skal stå navn på alt privat udstyr, som hjelm, pagaj, båd og spraydeck.
    • Står der navn på udstyret, må udstyret ikke bruges af en anden, undtagen når man har lavet en aftale med ejeren.
    • Står der ingen navn på udstyret, må dette benyttes til almen træning - også når der ikke er blevet lavet en aftale med ejeren forinden.
    • Vandfast skriveredskaber ligger i skabet i bådhallen.

Bilag 2

Bilag 2 - Vejledning for rotursregistrering (Vinter)

 

Ligesom holdene har ansvaret for at lægge alt udstyr på plads, tælle bolde, m.m., så har holdene også ansvar for selv at registrere km efter HVER træning. Dette skal gøres på www.rokort.dk

Klub: Skovshoved Roklub

Brugernavn: Medlemsnummer

Kodeord: De første fire cifre af dit cpr.Kontakt Jonas, hvis du ikke kan finde dit medlemsnummer.Hvis dit kodeord ikke virker, så lav et nyt under login www.skovshoved.dk

 
Klik på Ny tur på vandet  

Udfyld vinduet som vidst på skærmbilledet til højre.

Båd: Polokajak (Kildeskovshallen) – 997
Denne er oprettet til optil 30 roere.

Roere: Tilføj hver spiller manuelt til højre på skærmen ved at dobbeltklikke på navne. Disse vil så forsvinde fra listen til højre og vises i listen til venstre.

Rute: Kildeskovhallen (1 km)Afgang og Hjemkomst: Indsæt tidsrumSæt flueben ved Turen er afsluttet.

 

Ved næste vindue klik OK
 
Turen vil nu vises under De sidste 10 ture.